Strøm koster ikke det samme klokken 03 som klokken 18. På et almindeligt hverdagsdøgn kan forskellen mellem den billigste og dyreste time være 1–2 kr. pr. kWh. Her får du overblikket: hvor du finder timepriserne, hvornår de typisk er lavest, og hvor mange penge der faktisk er i at flytte vasketøj, opvask og elbilopladning.
Elprisen skifter hver time, fordi spotprisen fastsættes på Nord Pool dagen før for hver af døgnets 24 timer. Prisen er typisk lavest om natten (kl. 00-06) og højest i morgen- og aftenspidsen (kl. 07-09 og 17-20). Med en spotaftale kan du flytte forbrug til de billige timer og spare 10-20 %.
Kilde: Alvaro – uvildigt dansk konsulentfirma (CVR 39342995). Opdateret 2026-08-22.
Elprisen sættes en gang i døgnet på den nordiske elbørs, hvor udbud og efterspørgsel mødes for hver enkelt time i det kommende døgn. Blæser det meget, og er efterspørgslen lav om natten, kan prisen komme helt ned omkring nul. Er det vindstille en kold januaraften, hvor hele Danmark laver mad samtidig, ryger prisen op. Priserne for i morgen offentliggøres hver dag omkring kl. 13, og de opgøres separat for DK1 (vest for Storebælt) og DK2 (øst for Storebælt) – derfor kan en husstand i Esbjerg betale noget andet end en husstand i Roskilde i samme time.
Mønsteret er forbløffende stabilt hen over året. Billigst er typisk kl. 00–06 om natten og midt på dagen kl. 11–15, hvor solcellerne producerer. Dyrest er kl. 17–21, hvor både madlavning, vasketøj og elbiler trækker samtidig – og hvor nettariffen samtidig er i sin dyre spidslasttidszone. I vinterhalvåret er spidsbelastningen skarpere end om sommeren, fordi det bliver mørkt tidligt og varmepumperne arbejder hårdest.
Timepriserne er offentlige data. Energinets egen dataservice offentliggør spotprisen for hver time i både DK1 og DK2, og de fleste elselskaber viser dem i deres app. Vær opmærksom på, hvad tallet dækker: nogle viser den rå spotpris uden afgifter, andre viser din samlede pris inklusive tarif, afgift og moms. Forskellen er stor – den rå spotpris kan være 40 øre, mens din reelle pris i samme time er 1,60 kr. Sammenlign kun tal, der er opgjort på samme måde.
Det er vigtigt at være ærlig om størrelsesordenen. Cirka 20–30 % af en husstands forbrug kan i praksis flyttes: vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og elbilopladning. Køleskab, lys og elektronik kan ikke. For en husstand med 4.000 kWh om året betyder konsekvent flytning af det flytbare forbrug typisk 700–1.400 kr. om året. Har du elbil og lader hjemme, er potentialet markant større – her kan alene natladning give 1.500–3.000 kr. om året, fordi ladningen både er stor og fuldstændig fleksibel.
Du behøver ikke stå op klokken tre for at tænde vaskemaskinen. Næsten alle moderne hvidevarer har en udskudt start, og enhver elbil kan sættes til at lade i et tidsvindue. Sæt tingene op én gang, så kører besparelsen af sig selv derefter. Har du en smart måler og timeafregning, kan du med fordel investere i en simpel timer til de apparater, der ikke selv kan programmeres.
Det hjælper ikke at flytte forbruget, hvis din aftale afregner efter en fast gennemsnitspris for hele måneden. Med timeafregning betaler du præcis den pris, der gjaldt i den time, du brugte strømmen – og det er kun der, gevinsten opstår. De fleste danske husstande har i dag en fjernaflæst måler, der understøtter timeafregning, men aftalen skal aktivt være sat op til det. Det står på din elregning, om du afregnes time for time eller efter en profil.
Typisk mellem kl. 00 og 06 om natten. I sommerhalvåret er timerne kl. 11–15 også billige på grund af solproduktion. Dyrest er næsten altid kl. 17–21.
På et almindeligt døgn er forskellen mellem den billigste og den dyreste time typisk 0,50–1,50 kr. pr. kWh inklusive afgifter. På enkelte vinterdage kan udsvinget være flere kroner.
Du skal have en fjernaflæst måler, hvilket næsten alle danske husstande har. Derudover skal din aftale være timeafregnet – ellers betaler du en gennemsnitspris uanset hvornår du bruger strømmen.
Over en længere periode er spotpris typisk billigst, fordi du ikke betaler et risikotillæg til selskabet. Til gengæld svinger regningen mere fra måned til måned.
Danmark er delt i to prisområder, DK1 vest for Storebælt og DK2 øst for. Kapaciteten på forbindelserne mellem områderne betyder, at prisen kan afvige, når produktionen er skæv.