En elradiator omsætter stort set al strøm til varme, og derfor er regnestykket enkelt: effekten på mærkepladen fortæller dig præcis, hvad den koster i timen. Problemet er, at de færreste regner efter, før de sætter en 2.000 W radiator til i et koldt værelse hele vinteren. Her er tallene.
En elradiator på 1.000 watt bruger 1 kWh pr. times drift. Kører den 8 timer i døgnet i vinterhalvåret (ca. 180 dage), giver det ca. 1.440 kWh — svarende til 3.000-4.500 kr. om året afhængigt af elprisen. Termostat og timer er den billigste måde at skære forbruget ned på.
Kilde: Alvaro – uvildigt dansk konsulentfirma (CVR 39342995). Opdateret 2026-08-22.
En elradiator på 1.000 W bruger 1 kWh, hvis den kører for fuld kraft i en time. Med en samlet elpris på cirka 2,40 kr. pr. kWh inklusive tariffer, afgifter og moms koster den altså 2,40 kr. i timen. En 2.000 W radiator koster det dobbelte. I praksis kører radiatoren ikke for fuld kraft hele tiden, hvis den har termostat – typisk arbejder den 40–60 % af tiden, når rummet er varmet op.
En 1.000 W radiator, der kører otte timer i døgnet med termostat aktiv omkring halvdelen af tiden, bruger cirka 120 kWh om måneden. Det svarer til omkring 290 kr. Bruger du en 2.000 W radiator til at opvarme et koldt værelse i en dårligt isoleret bolig, hvor den kører næsten konstant, kan du nemt ramme 700–1.100 kr. om måneden for det ene rum. Det er her, folk får et chok på januarregningen.
Nej – og det er værd at være meget klar om. Alle elradiatorer har samme virkningsgrad: 1 kWh strøm bliver til 1 kWh varme, uanset om det er en oliefyldt radiator, en konvektor eller en dyr designmodel. Påstande om 'energibesparende' elradiatorer handler i praksis om styring, ikke om effektivitet. En radiator med god termostat og timer bruger mindre, fordi den er tændt kortere tid – ikke fordi den laver mere varme pr. kWh.
Elvarme er dyrt pr. kWh, men billigt at anskaffe. Derfor giver det mening i tre situationer: som supplement i et enkelt rum du sjældent bruger, i et sommerhus hvor du kun opvarmer få weekender om året, og som frostsikring i garage eller udhus ved lav effekt. Skal du opvarme et rum du bruger dagligt hele vinteren, er en varmepumpe eller en udvidelse af det eksisterende varmeanlæg næsten altid billigere over tre-fire år.
Bruger du alligevel elradiator, er der tre ting der virker. Termostat er det vigtigste – uden den kører radiatoren for fuld kraft, selv når rummet er varmt nok. Dernæst timerstyring, så den ikke varmer et tomt rum om natten eller mens du er på arbejde. Endelig: har du timeafregning på din elaftale, kan du med fordel lade rummet varme op i de billige nattetimer og skrue ned i den dyre periode kl. 17–21.
Præcis så meget som dens effekt angiver. En 1.000 W radiator bruger 1 kWh pr. time ved fuld effekt, hvilket koster cirka 2,40 kr. med en samlet elpris omkring 2,40 kr. pr. kWh.
En 1.000 W radiator, der kører otte nattetimer med termostat aktiv halvdelen af tiden, bruger cirka 4 kWh, svarende til omkring 10 kr. – mindre hvis du har timeafregning, da natten er den billigste periode.
Ikke i praksis. Alle elradiatorer omsætter strøm til varme med samme virkningsgrad. Forskellen ligger udelukkende i styring og termostat, altså hvor længe de er tændt.
Ja, typisk 2–3 gange dyrere pr. leveret kWh varme. Til gengæld koster en elradiator næsten ingenting at anskaffe, hvilket kan gøre den fornuftig til sjældent brugte rum.
Kun hvis boligen er registreret som elopvarmet i BBR, og rabatten gælder først forbrug over 4.000 kWh om året. En enkelt elradiator som supplement udløser ikke rabatten.