Der findes hundredvis af spareråd, men de færreste flytter mere end en tyver om året. Vi har regnet på, hvad der faktisk gør en forskel for en dansk husstand – og hvad du roligt kan springe over. Rækkefølgen herunder er sorteret efter, hvor mange kroner der er i det.
Du kan realistisk sænke din elregning med 20-40 % uden at ændre komfort: skift til en aftale med lavt påslag, flyt storforbrug til billige timer, og fjern standby-forbrug. En halvering kræver typisk også ændret opvarmning, fx varmepumpe frem for elradiatorer.
Kilde: Alvaro – uvildigt dansk konsulentfirma (CVR 39342995). Opdateret 2026-08-22.
Det største enkeltbeløb ligger næsten altid i selve elaftalen. En husstand med 4.000 kWh om året kan typisk hente 1.500–2.500 kr. ved at gå fra en dyr aftale med højt påslag og fast abonnement til en skarp aftale – uden at ændre en eneste vane. Det tager under en halv time at gennemgå og skifte, og strømmen bliver ikke afbrudt. Til sammenligning skal du slukke rigtig meget standby for at nå det samme beløb.
I boliger med elvarme eller varmepumpe går 50–70 % af strømmen til opvarmning og varmt vand. Det er derfor her, adfærdsændringer betyder noget. En grad lavere indetemperatur sparer omkring 5 % af varmeforbruget. Sænker du fra 22 til 20 grader i de rum, du ikke opholder dig i, kan det alene være 800–1.500 kr. om året i et elopvarmet hus. Varmtvandsbeholderen kan skrues ned til 55 grader – lavere frarådes af hensyn til bakterier.
Hvis du har en timeafregnet aftale, betaler du den pris, der gælder i netop den time, du bruger strømmen. Vask, tørring, opvask og elbilopladning kan uden videre flyttes til natten, hvor prisen typisk er lavest. For en husstand uden elbil er der 500–1.000 kr. om året i det. Har du elbil og lader hjemme, er beløbet typisk tre gange så stort, fordi ladningen er både stor og fuldstændig fleksibel.
Ud over varme er tørretumbleren typisk husstandens dyreste apparat. En kondenstumbler bruger 2–4 kWh pr. tørring, hvilket løber op i 700–1.400 kr. om året for en familie, der tørrer tre gange om ugen. En varmepumpetumbler bruger under det halve. Derefter kommer køleskab og fryser, som til gengæld kører hele døgnet, og et gammelt fryseskab fra 90'erne kan alene koste 600–900 kr. om året mere end en ny.
Standby-forbrug fylder mindre end sit rygte. En typisk husstand har 30–60 W i konstant standby, hvilket svarer til 250–500 kWh om året eller cirka 500–1.000 kr. Det er ikke ingenting, men det er heller ikke der, halveringen ligger. Skift til LED er stadig en af de bedste investeringer, hvis du har halogen tilbage: en enkelt halogenspot brugt fire timer dagligt koster omkring 150 kr. om året, hvor LED'en koster under 20 kr.
En halvering er realistisk for husstande, der starter fra et dårligt udgangspunkt: en dyr aftale, elvarme uden styring, gamle hvidevarer og et højt indetemperatur. For en almindelig familie i en velisoleret bolig med fjernvarme og en fornuftig elaftale er 15–25 % mere retvisende. Det er stadig 1.500–3.000 kr. om året. Vær skeptisk over for løfter om halvering uden at nogen har set dit faktiske forbrug først.
At skifte til en skarpere elaftale er næsten altid det enkelttiltag, der giver flest kroner for mindst indsats. Derefter kommer opvarmning, hvis du har elvarme eller varmepumpe.
Det kan lade sig gøre, hvis du starter fra et dyrt udgangspunkt med elvarme, gamle hvidevarer og en ufordelagtig aftale. For en almindelig husstand er 15–25 % mere realistisk.
En typisk husstand har 30–60 W i konstant standby, svarende til cirka 500–1.000 kr. om året. Det er værd at tage, men det er ikke der, de store beløb ligger.
Kun hvis det gamle apparat er meget gammelt eller kører konstant. Et fryseskab fra 90'erne og en gammel tørretumbler tjener sig typisk hjem, mens en fungerende ovn fra 2015 gør ikke.
Det står på din årsopgørelse fra elselskabet, og du kan også se dine egne måledata i Energinets selvbetjening, hvor du logger ind med MitID.